Til forsiden   Kontakt  
  
  
 
Sponsorer

Nyheder fra forbundet
Log ind
Brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Julehilsen fra Region Syddanmarks senioridræt

Kære Senioridrætsforeninger i region Syddanmark

Julen nærmer sig – og jeg vil gerne sende jer alle en lille julehilsen.

Vi har igen i 2018 haft godt år i DAI med mange gode aktiviteter. Af dem vil jeg gerne trække nogle få ”stjerneskud” frem. Vi havde et flot stolegymnastik seminar i Kliplev hallen, hvor der i alt kom 120 deltagere, der havde en festlig dag med øvelser og ny viden, for eksempel på download af ny musik til ens undervisning. Ved senioridrætsforeningen Gråspurvene ved Tandslet på Als holdte vi sammen med foreningen og 90 deltagere et ”Pas godt på den RYG kursus”, hvor DAI underviser gav gode tips til en stærkere ryg og holdning. Andre foreninger kan nu bestille det nye RYG 2 kursus, hvor der er lavet en video, som hver deltager får afgang til. Glædeligt var det også at der var stor deltagelse fra flere forskellige foreninger på Fyn, da Langeskov Ældreidræt var vært for en fantastisk dag med erfarne undervisere i senioridræt. Samlingen for instruktører bliver afholdt igen i 2019.

Sidste vil jeg nævne, at vi også i DAI Syddanmark gør noget for de mere svage ældre borgere i kommunerne med vores koncept DAI Certificeret Senior Idrætscenter. Vi er i gang både i Aabenraa og Haderslev kommune, mens vi har været i Esbjerg kommune længe. Esbjerg udmærker sig ved at de ønsker alle deres plejehjem skal være ”idrætsplejehjem”. Hvis man synes det er spændende, så var både Jyske Vestkysten forbi samt TV Syd, hvor der er et link her - https://www.tvsyd.dk/nyheder/30-11-2018/1930/tjaereborg-aeldrecenter-er-nu-officielt-et-senioridraetscenter?autoplay=1#player

 

Ingen jul uden julegaver.

Klik her for at se et eksempel på en invitation til DAI Kurling. Du kan i hele januar måned 2019 bestille DAI til at komme og vise dette nye spil for dine medlemmer. Kurling kan få alle med, uanset alder og fysisk formåen – og så er vores besøg hos jer gratis – i januar måned.

Med dette vil jeg ønske jer alle en glædelig jul samt godt nytår

Jørn Tang
Senioridrætsudvalgsformand / regionsformand i Syddanmark

Mail: jt@teamtang.dk
Mobil: 24453832

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.